Princippet for tryksensoren er hovedsageligt baseret på forskellige føleelementer og

deres arbejdsmekanismer, såsom piezoelektrisk effekt, strain gauge, diafragma og

væskesøjle. Piezoelektriske sensorer drager fordel af egenskaberne ved piezoelektriske

materialer, der producerer en ændring i ladning eller spænding, når de udsættes for tryk, og

udlede trykket ved at måle denne ændring. Strain gauge sensorer er baseret på belastningen

egenskaber af metal eller halvledermaterialer, og når de udsættes for tryk,

strain gauge vil deformeres, hvilket får dens modstand eller kapacitans til at ændre sig, og derved måles

tryk. Membransensoren bruger deformationen af ​​den elastiske film til at måle

tryk. Når filmen udsættes for tryk, bøjes eller deformeres den og får derefter

trykværdien ved at måle ændringen af ​​modstand eller kapacitans. Væskesøjlen

sensor måler trykket ved at bruge væskens højdeændring, når den udsættes

til tryk i rørledningen, og væskesøjlens højde er proportional med

tryk. Disse principper har applikationer i tryksensoren, er tryksignalet

omdannes til et elektrisk signal gennem det følsomme element, og signalbehandlingen

kredsløb forstærkes, filtreres osv. og udsendes til sidst i form af analoge eller digitale signaler

for at imødekomme behovene i forskellige anvendelsesscenarier.